FIGURA ENSEMBLE 
Musik Opera Formidling 

NYHEDER:
27-04-2012
STUDIOKONCERT: WHAT RIVER ENSEMBLE
I forbindelse med indspilning af Lotte Anker’s "What River is this" inviteres til livekoncert i Village Studio d. 30. april kl. 20.
Læs mere ...
27-04-2012
FREMRAGENDE FIGURA
Rasmus Holmboe anmelder TECNI i SEISMOGRAF
Læs mere ...
23-04-2012
4 STORE HJERTER TIL TECNI I POLITIKEN
♥ ♥ ♥ ♥ "Et rigtig velklingende portræt holdt i gakket underholdningsmusik og underfundig melankoli"
Læs mere ...

1 : 1 – EN CHAT-OPERA


-  fra 11 år og opefter

Vi har alle oplevet at miste nogen. En mormor, en klassekammerat eller en hamster.
”At miste” er  universelt. I 1:1 – en chatopera møder vi en vildfaren person. Hun holder fast i sine daglige rutiner med krampagtig nøjagtighed - der skal være 2¼ sukkerknald i tekoppen!  Vi forstår at noget er galt.  Hvad er hendes hemmelighed?  
Vi deltager i 5 chat-dialoger hvor hun får hjælp til at konfrontere sit problem ved hjælp af de personer hun støder på.
Med inspiration fra Internettets mange mødesteder har FIGURA skabt en tæt og humorfyldt chatopera om sorg og bearbejdning af samme, som taler til såvel teenagere som til forældre og bedsteforældre.
En forestilling om at have og miste og om at turde åbne lukkede døre. Alt i skala 1:1.

Aldersgruppe:            fra 11 år
Pris incl. moms:         9.375    ved max.  80 tilskuere
                                  11.500  ved max. 125 tilskuere
                                  Festivaloptræden - kontakt os for pris
Refusion                    Godkendt
Turné:                        28. januar - 1.april 2008

Medvirkende:
Mezzosopran             Helene Gjerris
Klarinetter                 Anna Klett        
Slagtøj                        Frans Hansen               
Kontrabas/Banjo       Jesper Egelund

Iscenesættelse:           Anna Novovic
Scenografi:                 Filippa Berglund
Musik:                        Karsten Fundal og FIGURA 
Tekst:                         Sven Ørnø
Lysdesign:                  Mikael Sylvest

Varighed:                    50 min.
Spilleareal:                  br. 10 m.  dy.  8 m.  hø. 4,5      
Mørklægning:              Ja
Opstillingstid:            120 min
Nedtagningstid:          80 min
Strøm:                         380 V, 3 x 16 Amp.

Pressen skrev:
"Lydsiden er ørespidsende, men flydende. Fyldt med de befriende tegneserieagtige lydeffekter, der er med til at give en meget alvorlig lille forestilling et meget morsomt, formildende og inviterende skær."
"Fremragende og lækker videoscenografi. Musikken fungerer rigtig glimrende."
Thomas Michelsen, Politiken

"Forestillingen samler sig om den skjønne blondine Helene Gjerris, der bærer denne chatvisualisering med sin vilde mix af tegneserieheltinde og graffitidigter. Hendes lækre stemme har en varm klang af både smerte og opvask - og den smyger sig tydeligvis også ind i kroppene på teenagetilskuerne."
Anne Middelboe Christensen, Information

"Det er selve konceptet af lys, lyd og stærke billeder, der er forestillingens essens – og det er flot. Særligt scenografiens brug af store skærme, der blænder op for fotos, ord og farvede lys-abstraktioner, er smukt og stærkt dragende. En helt igennem overraskende, fascinerende og fin lille forestilling."
Rie Hammer, Urban

"Figura Ensembles "1:1 EN CHAT-OPERA" er en ambitiøs og humoristisk introduktion til samtidskunsten. Den rummer både videoinstallation, poesi og live kompositionsmusik i en intens performance, der opdaterer operagenren. De fire musikere på scenen præsenterer en stærkt visuel ungdomsforestilling, der inddrager råstof fra moderne computerkultur."
Lisbeth Elkjær, Folkeskolen


Skolemateriale:
Oplev Skoletjenestens interaktive undervisningsmateriale med video og musik.