BAGGRUND
H.C. Andersens gribende historie som moderne musikteater med spændende ny musik af den tysk/islandske komponist Steingrímur Rohloff.
Historien om en mor fortæller på gribende vis om en mors rejse gennem skumringens rige og om hendes forgæves forsøg på at få sit døde barn tilbage. Denne store fortælling om menneskets forhold til det hinsides - det ukendte land - bliver i vores bearbejdelse, for børn fra 10 år og voksne, en forestilling i et visuelt og musikalsk teatersprog, der kombinerer sang og teater, ny musik og dukkespil.
Musikken er en uløselig del af selve forestillingen, og den er skrevet til lejligheden af den unge tysk-islandske komponist Steingrímur Rohloff. Han er født i Reykjavik i 1971, men flyttede tidligt til Tyskland, hvor han uddannede sig i både kulturpædagogik og komposition. Rohloff har et indgående kendskab til alle slags instrumenter og sangteknik, som han bruger både originalt og fantasifuldt i sin musik.
Historien om en moder fra 1848 er et af H. C. Andersens centrale eventyr, hvor han ligesom i Snedronningen og Den Lille Havfrue forsøger - dog uden at give os endelige svar - at beskrive kampen mellem kærligheden og døden.
Historien om en mor er en samproduktion mellem Corona La Balance, Statsensemble for børneteater og FIGURA Ensemble. Vi har allerede ved flere lejligheder haft et tæt samarbejde hvor musikere, komponister og sangere fra FIGURA har medvirket, senest i ”Vejen Til Min Far” (2006) og ”Kong UBU” (2007). Desuden har Marc van der Velden været instruktør på FIGURA´s børneteaterproduktion ”StillevejsBump” (2004).
Med ”Historien Om En Mor” ønsker vi at udbygge det allerede eksisterende samarbejde med Corona La Balance.