Cabaret-koncerten HIMMEL-HAVN
med Ursula Andkjær Olsen og Yasar Tas
Pressen skrev:
"...sekvenserne med tyrkisk folkemusik og det knitrende, plaskende lydtapet, Figura og Yasar Tas hængte op bag digtene, var virkelig vellykket." Henrik Friis, Jyllands Posten
"En smuk aften" Thomas Michelsen, Politiken
HIMMEL-HAVN er en intim og stemningsfuld cabaret-koncert om håb, forsoning og fred med musik af Peter Bruun og tekster af Ursula Andkjær Olsen, Gerard Manley Hopkins og William Blake der vækker til eftertænksomhed.
Musikken er den kunstart, der om nogen, kan formidle håb og tro. Den kan – i hvert fald for en stund – løfte os ud af verdens larm og drage os ind i en strøm af sanselighed, nærvær og glæde. FIGURAs musik til Himmel-Havn forener tre elementer: Peter Bruuns sange til Manley Hopkins’ himmelstormende og sanselige poesi, musik til Ursula Andkjær Olsens fremførelse af hendes egen mindst ligeså sanselige og samtidig meget nærværende og kødelige poesi og musik som skabes sammen med superinstrumentalisten Yasar Tas.
Medvirkende:
Ursula Andkjær Olsen / recitation
Peter Brunn / sang / guitar
Yasar Tas / ney-fløjte / oud / saz
Anna Klett / klarinetter
Jesper Egelund / kontrabas / dobro
Frans Hansen / slagtøj / sav
Ursula Andkjær Olsen / recitation
Peter Brunn / sang / guitar
Yasar Tas / ney-fløjte / oud / saz
Anna Klett / klarinetter
Jesper Egelund / kontrabas / dobro
Frans Hansen / slagtøj / sav
LØB SOM DU VIL af Ursula Andkjær Olsen
Du er den slags ting som ikke går
væk af sig selv. Det ville være en
underdrivelse at kalde dig
noget som helst. Men jeg gør det
alligevel.
Lynlås.
Trådløs.
Florlet.
Og søvnløs. Set i det lys. Evigheden er et af dine
mest fuldendte kokketterier.
Du strejfer mig og
det er nok. Hvis jeg havde vidst hvor meget
fis der kan være i en hornlygte. Du
lugter lidt af luft og der hvor
citronerne kommer fra. Lidt af andre
planeter.
Så løb som du vil
min lille røde
tråd. Du må
altid sove hos mig
under min pude.
Hvis du er en høstak så lad
mig være din nål.
Hvis du er en bjælke. Du er en bold der bliver
ved med at hoppe. Så lad
mig være dit øje. Åh ja. Og hvis
du er alle de svaner på vej mod
syd så lad
mig være den
oversvømmede mark de
bader i.
Jeg mener. Du har
smittet mig med dine vinger nu
flyver jeg hen over himlen
som en due af krig og fred.
En due af
opdrift og ståltråd.
Som en due af
hat og
briller. Hvis bare jeg vidste det,
Du er den slags ting som ikke går
væk af sig selv. Det er blandt andet
det jeg elsker dig for.
Du er et fletværk af
sandhed og løgn.
Et meget stort fletværk min
lille røde tråd.
Så hænger du der som en
hængebro mellem
opdrift og ståltråd mellem
kærlighedsdrab og balkontræning.
Og så kommer jeg
flyvende
forbi.
Men hvis man ikke skal drømme
fuglen på dens vinger.
Hvad skal man
så drømme den på.
Jeg svæver rundt her mens jeg
venter på at blive
ramt.
Set i det lys. Er det ikke svært at
forstå at man kan forveksle Gud med en
skydeskive.
Det er ikke svært at forstå at jeg
altid har grædt
allermest af mine
allerbedste vittigheder.
Men der er ikke mange der
griber mig i luften som dig. Det var
derfor jeg sagde det med min
pude. Du må altid løbe
hos mig.
Som du har lyst.
Som en rød tråd
ned ad min nakke.
Så løb som du har
lyst så skal
jeg nok følge efter.
Du er den slags ting som ikke går
væk af sig selv. Det ville være en
underdrivelse at kalde dig
noget som helst. Men jeg gør det
alligevel.
Lynlås.
Trådløs.
Florlet.
Og søvnløs. Set i det lys. Evigheden er et af dine
mest fuldendte kokketterier.
Du strejfer mig og
det er nok. Hvis jeg havde vidst hvor meget
fis der kan være i en hornlygte. Du
lugter lidt af luft og der hvor
citronerne kommer fra. Lidt af andre
planeter.
Så løb som du vil
min lille røde
tråd. Du må
altid sove hos mig
under min pude.
Hvis du er en høstak så lad
mig være din nål.
Hvis du er en bjælke. Du er en bold der bliver
ved med at hoppe. Så lad
mig være dit øje. Åh ja. Og hvis
du er alle de svaner på vej mod
syd så lad
mig være den
oversvømmede mark de
bader i.
Jeg mener. Du har
smittet mig med dine vinger nu
flyver jeg hen over himlen
som en due af krig og fred.
En due af
opdrift og ståltråd.
Som en due af
hat og
briller. Hvis bare jeg vidste det,
Du er den slags ting som ikke går
væk af sig selv. Det er blandt andet
det jeg elsker dig for.
Du er et fletværk af
sandhed og løgn.
Et meget stort fletværk min
lille røde tråd.
Så hænger du der som en
hængebro mellem
opdrift og ståltråd mellem
kærlighedsdrab og balkontræning.
Og så kommer jeg
flyvende
forbi.
Men hvis man ikke skal drømme
fuglen på dens vinger.
Hvad skal man
så drømme den på.
Jeg svæver rundt her mens jeg
venter på at blive
ramt.
Set i det lys. Er det ikke svært at
forstå at man kan forveksle Gud med en
skydeskive.
Det er ikke svært at forstå at jeg
altid har grædt
allermest af mine
allerbedste vittigheder.
Men der er ikke mange der
griber mig i luften som dig. Det var
derfor jeg sagde det med min
pude. Du må altid løbe
hos mig.
Som du har lyst.
Som en rød tråd
ned ad min nakke.
Så løb som du har
lyst så skal
jeg nok følge efter.
Himmel-Havn er støttet af Solistforeningen af 1921, Wilhelm Hansen Fonden, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA's Nationale Midler
