FIGURA ENSEMBLE 
Musik Opera Formidling 

NYHEDER:
07-07-2014
COPENHAGEN JAZZFESTIVAL 2014
FIGURA Ensemble med Timo Kreuser (klaver, stemme og elektronik), Ayumi Paul (violin) og Susanne Frölich (Paetzold fløjte).
Læs mere ...
13-06-2014
INSTRUKTØR- OG SCENOGRAFIASSISTENT SØGES!
FIGURA søger to assistenter til produktionen "Et glimt...så er jeg væk igen?"
Læs mere ...
02-06-2014
FIGURA OG GARTH KNOX PÅ EESTI HELILOOJATE FESTIVAL
FIGURA er inviteret til den estiske komponistfestival Heliloojate 2014 i Tartu, Estland.
Læs mere ...
Prakash Sontakke og FIGURA
India Today
 
tirsdag 27. november 2012 kl. 20:00
Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Det Kgl. Bibliotek

Indiske topmusikere gæster et udvidet FIGURA Ensemble med den norske superinstrumentalist Thomas Strønen, ved en koncert hvor den stramme nodemusiks formidlere møder indiske musikere, der ikke læser en eneste node. Velkommen til et enestående møde mellem øst og vest!

Indisk ”klassisk” musik er en historisk og kulturel utrolig højt udviklet musiktradition, der særligt i de sidste 50 års amerikanske- og europæiske musikhistorie har sat sine tydelige spor - fra The Beatles til Stockhausen. FIGURA har med dyb nysgerrighed for, hvad nutidig indisk musik kan i mødet med vores egen vestlige musik anno 2012, inviteret to indiske stjernemusikere til Danmark.

India Today-koncerten byder på nye værker af de danske komponister Peter Bruun og Anders Brødsgaard. Peter Bruun er medlem af FIGURA og Anders Brødsgaard har tidligere skrevet til FIGURA. Anders har før brugt principper fra indisk musik i sine kompositioner, og han har en særlig interesse i de indiske trommeteknikker og mønstre, som er utroligt komplicerede men meget betagende for et vestligt øre. Sammen med de danske værker opføres der nye værker af Prakash Sontakke – indisk musiker og vokalist, der både improviser og komponerer.

Desuden kommer flere andre musikere på scenen. Bl.a. indiske Adarsh Shenoy K og norske Thomas Strønen. Shenoy er en indisk tablaspiller, der har store evner indenfor nyskabende musikgenrer. Strønen er norsk percussionist med stor erfaring som brobygger mellem østlig og vestlig musiktradition.

Medvirkende:
Prakash Sontakke, sang, svar weena - indisk slide guitar
Helene Gjerris, mezzosopran
Anna Klett, klarinetter
Peter Fuglsang, saxofon, klarinet
Torben Snekkestad, saxofon
Jesper Egelund, kontrabas, dobro
Thomas Strønen, percussion
Adarsh Shenoy K, tablas
Frans Hansen, slagtøj, sav 


Koncerten optages af DR og udsendes direkte i P2 Koncerten DR logo

Koncerten er kommet i stand under det store kulturfremstød India Today – Copenhagen Tomorrow som i efteråret 2012 byder på udstillinger, konferencer, koncerter og meget andet – se www.indiatoday.dk for mere info om kulturfremstødet.

Koncerten er arrangeret af FIGURA Ensemble i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek
og støttet af Bestsellerfonden, Statens Kunstfond og Center for Kultur og Udvikling
CKU logo