FIGURA PÅ FESTIVAL |
|
| 29-06-2012 | |
| Sæsonen er langt fra slut hos FIGURA, der i juli skal spille på hele tre festivaler. | |
![]() POHODA FESTIVAL 2012 I næste uge drager FIGURA med Signe Asmussen og Garth Knox til Slovakiet for at spille på Pohoda Festivalen, der er en af sommerens mange open-air festivaler i Europa. Den er placeret i den gamle lufthavn i Trenčín, og udmærker sig ved at være yderst multikulturel med musik fra mange forskellige genrer udover teater, ballet, moderne dans, film, litteratur, design, kunst med mere. Der er omkring 30.000 besøgende, der i år fra Danmark kan opleve The Asteroids Galaxy Tour og FIGURA Ensemble. FIGURA kommer med et program bestående af Benjamin Britten, Garth Knox, Irske folkesange, Peter Bruun og Lars Peter Hagen – og vi krydser fingre for, at solen vil skinne over den gamle lufthavn i Trenčín! HVAD: FIGURA på Pohoda Festival HVOR: Trenčín, Slovakiet HVORNÅR: 7. juli kl. 16 · Entre: 85-99 Euro/3 dage >> Se Pohoda Festivals hjemmeside her SOUND AND MUSIC COMPUTING CONFERENCE 2012 Under den internationale SMC konference 2012 lægger Den Frie Udstillingsbygning og Overgaden hus til tre koncerter med værker, der er særligt komponeret med elektro-akustik, nye instrumenter, interfaces og lydinstallationer. Koncerterne vil på originale måder udforske elektro-akustikken, grænseflader og overlap mellem krop og lyd. FIGURA med Signe Asmussen medvirker i koncerterne i Den Frie Udstillingsbygning, hvor programmerne inkluderer: Akira Takaoka: Responsorium for voice and electronics (Signe Asmussen) Judith Shatin: Cherry Blossom and a Wrapped Thing; After Hokusai for clarinet and electronics (Anna Klett) Jesper Holmen: XP for saw, clarinet, double bass and electronics (FIGURA) Panayiotis Kokoras: T-totum for percussion and electronics (Frans Hansen) Spencer Topel: Svin for double bass and electronics (Jesper Egelund) Joao Pedro Oliveira: Vox Sum Vitae for percussion and electronics (Frans Hansen) Judith Shatin: Grito del Corazon for ensemble and electronics (FIGURA) Judith Shatin: Sic Transit for TAPI and percussion (Frans Hansen) Den årlige SMC-konference har været afholdt verden over siden 2004 og arrangeres i år af afdeling for Medialogi på Aalborg Universitet København. HVAD: FIGURA på SMC 2012 HVOR: Den Frie Udstillingsbygning, København HVORNÅR: 11. Og 14. juli kl. 20 · Fri entré >> Se her for koncerternes fulde program. FREDERIKSVÆRK MUSIKFESTIVAL 2012 Frederiksværk Musikfestival 2012 byder i juli på en alsidig og stjernespækket koncertserie. I Gjethuset i Frederiksværk er der Friday Five O’clock koncerter og den 27. juli spiller FIGURA Brecht med musik af Weill og Eisler. Med Helene Gjerris i front har FIGURA også inviteret Andreas Borregård med på accordeon/ukulele og Peter Fuglsang på saxofon/klarinet/ukulele. Aftenens program indeholder: Hanns Eisler: Ostersonntag, Über den Selbstmord, Lied einer deutschen Mutter, Kuppellied, Lied eines Freudenmädchen Kurt Weill: Surabaya, Seeräuber Jenny, Ballade von der sexuellen Hörigkeit, Soldatenweib, Mackie Messer HVAD: Helene Gjerris synger Brecht HVOR: Frederiksværk Musikfestival 2012, Gjethuset, Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk HVORNÅR: 27. juli kl. 17 · Entré 50/130 kr. >> Se mere om koncerten på Frederiksværks Musikfestival 2012s hjemmeside |
|
| Til nyhedslisten | |

