FIGURA ENSEMBLE 
Musik Opera Formidling 

20 ÅR 1993-2013

NYHEDER:
23-04-2013
SPLINTEN FRA ARGO PÅ TAKKELLOFTET
Det Kongelige Teater har netop offentliggjort sæsonprogrammet 2013/14. I januar 2014 er FIGURA på scenen.
Læs mere ...
12-04-2013
SMÅ KOMPONISTER I DR2 DAGEN
Fredag skabte Peter Bruun og Jesper Egelund musik med børn live i studiet som optakt til weekendens festival Musikalske Fortællinger.
Læs mere ...
09-04-2013
SMÅ KOMPONISTER FAMILIEWORKSHOP
På søndag d. 14. april kl. 11.30-14 · Studie 1 · Koncerthuset · Fri entré
Læs mere ...

Anna Klett, Jesper Egelund, Helene Gjerris og Frans Hansen i TECNI. Foto: Thomas PetriHelene Gjerris, Frans Hansen og Jesper EGelund i TECNI. Foto: Thomas Petri

 

TECNI - en kaoskabaret

en co-produktion med Holland House


"Universet i 'Tecni' er på samme tid stereotypt og rigtig skævt - og den cocktail passer musikskuespillerne i Figura helt perfekt"

"Et rigtig velklingende portræt holdt i gakket underholdningsmusik og underfundig melankoli"

"Levende og underholdende musikteater med sangeren, klarinettisten, bassisten og slagtøjsspilleren i den lille specialgruppe for eksperimenterende musikteater som medvirkende"

"Fin og absurd underholdning i en overraskende, men oplagt fusion mellem skævbenet kabaret og overdrevet tegneserieæstetik"

"...alt det skøre kommer til at give rigtig god mening"

♥ ♥ ♥ ♥ Henrik Friis, Politiken · Læs hele anmeldelsen her

"Sat i scene af Jakob Schokking. Med den herligt modige og ditto smukke Helene Gjerris som eneste sanger."

"Musikalske teatergængere kan glæde sig over indtil flere ørehængere anno efterkrigstid undervejs. At den senere berømthed kunne komponere den slags forbliver ret rørende."

"Åbningsmusikken er ubegribelig smuk, stille, skrøbelig og overgås kun af korte klip med den aldrende komponist selv."

Anmeldelse Berlingske 4 stjernerSøren Schauser, Berlingske · Læs hele anmeldelsen her


"Fremragende Figura" Rasmus Holmboe, SEISMOGRAF · Læs hele anmeldelsen her


TECNI er resultat af, at Per Nørgård i 2007 var gæst hos Mikael Bertelsen i programmet Den 11. Time på DR2. Her fik offentligheden for første gang mulighed for at se ham fremføre værker, han som barn og teenager havde skrevet som akkompagnement til han og broderen Bent Nørgårds egne tegnefilm og som endnu ikke havde været opført. Materialet var dukket frem fra gemmerne via brødrenes gamle barnepige, der i alle årene havde gemt på logbøger, billedruller og manuskripter.

Udsendelsen inspirerede den Reumertvindende instruktør Jacob F. Schokking og lyddesigner Gert Sørensen til at skabe en musikforestilling.

I 1979 var Per Nørgård på Louisiana for at høre en Schønbergkoncert. På vej igennem museet stødte han på udstillingen Outsideren med den sindslidende, schweiziske kunstner og digter Adolf Wölfli. Nørgård blev så fascineret af Wölflis kunst, at det prægede en lang række af hans kompositioner i de efterfølgende år.

FIGURAs Ursula Andkjær Olsen har samlet og delvist gendigtet tekster af Per og Bent Nørgård og Adolf Wölfli til en verden befolket af figurer fra Nørgårds tegnefilm.

TECNI foregår i et imaginært New York. Det er en blanding af den unge Nørgårds forestilling om et mega Manhattan, inspireret af efterkrigstidens amerikanske drøm og den rablende fortælling om et fantasi New York, som Adolf Wölfli skabte ud fra samtidens illustrerede magasiner i sin celle på et sindssygehospital i Schweiz.

Forestillingen bevæger sig fra nutidens Per Nørgård, bag flyglet – over hans tegnede barndomsfortællinger om Tor og Lokes eventyrlige rejse fra Valhal til New York – til Adolf Wölflis Avantgarde Rejseselskab på opdagelse i New Yorks parketbelagte gader – og til fantasibyens svulstige ballrooms, hvor man danser Nørgårds "OrangoTango".

TECNIs sprælske musikalske og dramatiske univers finder sit visuelle modstykke i Jacob F. Schokkings iscenesættelse. Forestillingen udspiller sig i en dynamisk videoscenografi, som gør det muligt at orkestrere både storslåede visuelle forløb og nærværende intimteater i overraskende skift.

TECNI I KULTURNYT PÅ DR P1
Jacob F. Schokking og Gert Sørensen fortæller om den musik og de historier, Per Nørgård skrev i sin ungdom.
Hør udsendelsen her

TECNI I SMAGSDOMMERNE DR2
Pelle Gudmundsen-Holmfeld, Malene Raben og Frederik Wiedemann diskuterer TECNI i slutningen af programmet
Se udsendelsen her

Medvirkende
HELENE GJERRIS, ANNA KLETT, FRANS HANSEN, JESPER EGELUND

Tekst
PER & BENT NØRGÅRD, ADOLF WÖLFLI og URSULA ANDKJÆR OLSEN

Iscenesættelse:
JACOB F. SCHOKKING

Musik:
PER NØRGÅRD

Lyddesign:
GERT SØRENSEN

Videodesign:
SPILD AF TID

Lysdesign:
FREDERIK HEITMANN

Tonemester:
JACOB F. JENSEN


TECNI er støttet af  
Statens Kunstråds Musikdramatiske Udvalg. Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA´s Nationale Midler


Bikubenfonden