
Introduktion til undervisningsmaterialet
Til underviseren,
Velkommen til undervisningsmaterialet til Den Jyske Operas og Figura Ensemblets forestilling
Narcissus og Ekko.
Forestillingen er rettet mod unge fra 10 år og op.
Undervisningsmaterialet retter sig mod samme målgruppe og er primært tænkt brugt før forestillingen. Det er ikke en forudsætning at bruge materialet for at kunne se forestillingen – men det er en rigtig god idé.
Undervisningsmaterialets mål er at introducere de centrale figurer og tematikker i forestillingen og - ikke mindst – at åbne ører, øjne og hjerte for operas forunderlige kraft.
Opera udtrykker sig i både tekst, musik og billeder og lader os på ganske kort tid opleve følelser, som vi måske ellers skulle bruge et helt liv på at opleve. Derfor rummer materialet mulighed for at beskæftige både hjerne og hjerte, intellekt og fantasi.
Indholdsfortegnelse
TEKSTER
MATERIALE
OPGAVER
KOMPONISTVÆRKSTED
REFLEKSION
Spørgsmål er velkomne. Kontakt venligst stine [@] figura.dk
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Den Jyske Opera og FIGURA Ensemble